Børnehavens historie

Børnehaven blev startet den 16. april 1971 af Lis Dannevang og Bjørn Ramnæs. De første år holdt den til i en spejderhytte, men da børnehaven voksede sig større, købte Bjørn Ramnæs i 1976 huset på Langebjergvej. Huset blev bygget om til børnehave og har siden hen gennemgået flere forandringer. Den charmerende villa fra 1902 med sin dejlige have fremstår i dag som en skøn og børnevenlig lille perle.
 

De voksne i børnehaven

Vores personalegruppe er så vidt muligt altid sammensat af både erfarne uddannede inden for Rudolf Steiner pædagogikken samt unge og andre, som gerne vil lære. Et højt faglige niveau er vigtigt for os, men interessen i - og ønsket om at sætte sig ind i baggrunden for pædagogikken er i høj grad også en forudsætning. 

Vi har løbende praktikanter fra Rudolf Steiner Seminariet samt andre praktikanter under uddannelse
 

Anton

Pædagogmedhjælper

Jeg bor i Humlebæk og har selv gået i børnehaven da jeg var barn :)

Jeg har gået på Rudolf Steinerskole i Kvistgård og har efter jeg blev færdig været pædagogmedhjælper i børnehaven.

Marianne

Pædagogisk assistent.

Jeg er født og opvokset i Humlebæk, hvor jeg bor med min familie. Jeg er mor til fire børn, der alle har gået i børnehaven.

Jeg har arbejdet i børnehave, spædbørnehjem og 25 år i børnehaveklasse. Jeg er gymnastikinstrutør og har arbejdet i Humlebæk Gymnastikforening i 35 år, primært med børn. Jeg er kreativ, elsker naturen og at arbejde med børnene i børnehaven.

Malene

Administrativ leder

Jeg bor i Charlottenlund med min familie og har to børn, der begge går på Vidarskolen i Gentofte.

Jeg holder meget af at være en del af livet i børnehaven. 

Anna

Pædaogisk leder i børnehaven

Blev uddannet som pædagog på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet i Charlottenlund i 2012.

Har tidligere arbejdet i en Rudolf Steiner børnehave på Amager

Jeg havde min første og sidste praktik her i denne skønne børnehave.
Jeg var fra start tryllebundet af stemningen i dette hus, og har siden da håbet på at jeg kunne vende tilbage hertil en dag.

Bjørg

Pædagogisk leder i børnehaven. 

Jeg blev færdig som Rudolf Steiner pædagog på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet sommeren 2014. Under min uddannelse har jeg fået 2 børn.

Jeg har gået på Rudolf Steiner skolen i Kvistgård, hvor gik jeg ud af 12. Klasse i 2007. Derefter blev jeg pædagogmedhjælper her i børnehaven et års tid.

Sommeren 2015 er jeg nu vendt tilbage til børnehaven som pædagog, og det er for mig en kæmpe glæde.

Jeg har også erfaring med vuggestuebørn og børnehavebørn i andre institutioner. 

Helle

Pædagogmedhjælper i børnehaven. 

Ledige stillinger

D. 9. juni, 2021

VI SØGER TILKALDEVIKAR


Vi søger en tilkaldevikar til vores dejlige børnehave i Humlebæk. Der er i stillingen umiddelbart ikke tale om et fast ugentligt antal timer, men derimod om at vi kan kontakte dig når der er sygdom, ferie, møder m.m.  Åbningstiden er kl. 6.45 -16.00

Børnehaven er netop fyldt 50 år og holder til i et hyggeligt hus med tilhørende have, hvor vi befinder os meget af dagen.

Vi har 29 børn og personalet består af 3 Steiner pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere samt vikarer.

Vores daglige rytme således ud: morgenen starter i haven med fri leg og sangleg, frokost indenfor i huset (enkelte gange spiser vi dog ude), eventyr i ’eventyrstuen’ og så afsluttes dagen igen i haven.  Desuden er der dage med specifikke aktiviteter fx snittedag, bagedag m.m.

Vi søger et menneske, der har lysten til at træde ind i et hus med børn og er villig til at være børnenes forbillede. Du er klar til at tage fat, hvor der er brug for dig, er fleksibel ift. mødetid og bidrager til huset og fællesskabet med god energi. Alder er underordnet, men det er en fordel at du har, omend en smule, kendskab til Steiner pædagogikken.

Du kan se mere om os og børnehaven på www.steinerhumlebaek.dk

Ansøgningen sendes til buda@rs-bh.dk

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Malene (administrativ leder) på mail buda@rs-bh.dk eller tlf. 49192878 (man-tors. 9-13).

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af tre antroposofiske medlemmer, som er selvsupplerende.
Derudover er der fire forældrerepræsentanter samt én suppleant.
Lederne sidder altid med til møderne, men har ikke stemmeret (se børnehavens vedtægter).
Vi afholder fire møder om året eller efter behov.
Nye medlemmer af bestyrelsen vælges af og blandt forældrene til et forældremøde. 

Antroposofiske medlemmer           
Kirsten Dannevang (formand)
Dorthe Rendtorff
Anne Maria Busekist

Forældrerepræsentanter

Cecilie, Lasse, Luna, Helene

Ermudde (suppleant)

 

Støtteforeningen

Om at blive til liv

"Antroposofien må blive til liv i mennesket og ikke stinve ved at være en lære. Men til liv kan kun det blive, som stadig påvirkes af livet."

- Rudolf Steiner