Årstidsfester

Vi holder 11 årstidsfester. Alle vores fester, undtagen bamsefesten, har fællestemaet spejling/fejring af naturen og det, som ligger bag naturen; religiøsiteten.              

Det, at vi altid på den ene eller den anden måde kan finde både fysiske, sjælelige og også åndlige kvaliteter i os selv, som metaforisk findes i naturen eller omvendt, giver en oplevelse af helhed og sammenhæng. Det er en ældgammel tradition at holde årstidsfester, nok fordi mennesket alle dage længes efter og søger oplevelsen af at være en del af en større sammenhæng. Vores tids stærke individualisering giver sig ikke mindst til kende i en mere ekstrem adskillelse af enten at være helt hengiven eller slet ikke. En søgen efter åndlige eller materielle værdier. Kunsten må være at finde de åndlige værdier i de materielle - gennem arbejdet med de sjælelige værdier. At kunne gennemskue den fysiske overflade og anvende sin viden i praksis.

Vi i personalegruppen gør et ydmygt forsøg, godt hjulpet af Rudolf Steiners inspirationer og imaginationer, på at praktisere denne kunst. Vi forsøger at give både børnene, men dermed også jer som forældre og ikke mindst os selv, et billede som afspejler naturens gådefulde metaforer. Udfordringen ligger i at gennemskue den illusoriske overflade og forvandle den til et levende og brugbart billede. At genkende og opleve sig som del af en helhed giver os følelsen/oplevelsen af tryghed, eksistentiel tryghed - vores spirituelle eksistens. 

De 11 årstidsfester 
Høstfesten, michaelsfesten, lanternefesten, adventsfesten, julefesten, helligtrekongerdagen, fastelavnsfesten, bamsefesten, påsken, pinsen og sommerfesten.
 

En hyldest til naturens overflod og gavmildhed og en tilkendegivelse af vores taknemlighed. Fejres i slutningen af august eller i begyndelsen af september.                                                       

Forberedelser
Vi slår tonen an med et bondegårdsbesøg, hvor vi oplever, hvordan bonden høster med le. Vi tager kornet med os hjem og tærsker det. Kornet maler vi til mel, og til sidst bager vi det store høstbrød og mange små til høstfesten. Børnehaven bliver fint pyntet, og børnene bringer hver især blomster, grønsager og frugter, som altsammen bliver brugt til at dække det festlige høstbord. Vi synger sange om sensommeren og høsttiden, om dyrene på bondegården, om bondemanden, om æbler og pærer og alt andet, der hører høsten til.                

På selve dagen
Børnene samles i garderoben og bliver klædt ud som bondekoner og bondemænd. I eventyrstuen har ”Nisse Luna” gjort klar til, at børnene kan kærne smør. Der er feststemning i haven med hygge omkring bålpladsen og dejlig æblekage. Festmåltidet indledes med eventyret om Kong Melon, Dronning Ananas og den lille Prins Æblekind, der så gerne vil finde sig en prinsesse. Børnene får et lille flettet høstbrød med sig hjem.
 

Den 29. septemper ifølge kalenderen.                                       

Michaelsfesten står for en skærpet bevidsthed og sansning i det indre, hvorimod forår og sommer står for skærpet bevidsthed og sansning i det ydre. Alt i naturen trækker sig tilbage. Vi begynder så småt at trække os mere indendørs, også i overført betydning, og mærker os selv tydeligere. Efteråret er så småt på vej, vi ruster og forbereder os til den mørke og kolde tid, vi har i vente.

Med det flotte billede af Sankt Michael i himlen, der vil hjælpe os i kampen mod dragen eller dragerne, er vi godt hjulpet til at finde det mod og den kraft, som vi har brug for. Vi har valgt at fortolke det således, at drager er noget, som vi må acceptere som den ene del af helheden; det gode og det onde, det ene kan ikke undvære det andet for at bevise sig selv. Vi mener, at udfordringen må ligger i at få styr på dragen, få den frem i lyset (bevidsthedens lys) og "tæmme" den, så vores skærpede "jeg" kan overvinde dens stemme og magt.

Sankt Michael står for vores højere ”jeg”. Ridder Georg for det tillærte. Dragen står for fraværet af ”jeg'et”. Sværdet står for den klare tænkning, solsmykket for kærlighedskrafterne, og kampen mod den store Ridder Anders for den fysiske manifestation. Krop, sjæl og ånd - helhed og genkendelse. Michaelsfesten er den af vores fester, der giver os de største muligheder for fornyelse. Eftersom festens tema handler om den oplyste bevidsthed, skulle den jo også gerne udvikle sig fra år til år i bedste fald. Det er ikke nødvendigvis en ydre forvandling, men mere en indre oplevelse af, at man er i udvikling. Man kan sige, at Michaelsfesten på en måde både afspejler naturen og tidsånden.                             

Forberedelserne
Personalegruppen læser Michaelsimaginationen af R.S. og forsøger at fordybe sig i baggrunden for derigennem at finde de levende billeder, som børnene kan forholde sig til. Michaelsfesten er en "tidorienterende" fest, og skal hvert år have et element af forvandling. Til sangleg synger vi sange om Sankt Michael i himlen, som hjælper Ridder Georg i kampen mod dragen på jorden. Derudover synger vi og har rim og remser om årstiden. Vi laver smykker og stjernebånd og bager kager til festen. Børnehaven summer af forventning og bliver smukt pyntet til fest.            

Selve festen
I garderoben bliver børnene klædt på i den blå sandhedskappe og stjernebånd. Vi går samlet op i eventyrstuen, som er helt forvandlet, og dette øjeblik er stort for børnene. Hvis der er mange små 3-års børn, kan vi vælge at begynde festen med, at alle bliver ”slået til Michaelsriddere” - én efter én bliver børnene kaldt op til den voksne, der har fået den ”ærefulde” rolle. Barnets navn bliver sagt og derefter; ”du bliver hermed til Michaelsridder”. Dette øjeblik er så rørende og stemningsfyldt for hvert enkelt barn, som på ridderlig og stolt manér modtager Solsmykket. Rustet med vilje, kraft og mod går vi samlet nedenunder og kæmper mod Den store Ridder Anders. Haven - Fælles måltid – Eventyr. Børnene får sit Michaelssmykke og stjernebåndet med hjem.  
 

Lanternefesten fejrer vi i begyndelsen af november.

Nu har mørket for alvor fået fat. Der blæser en kold vind fra nord, og bladene ligger som et tæppe hen over jorden. Vi må have en lanterne, så vi kan finde vej i mørket. Den tyske legende om Morten Bisp har blandet sig ind i denne årstidsfest. Legenden handler om en god og from mand, som hed Morten. Folket valgte ham som deres bisp. Men Morten var så ydmyg, at han gemte sig blandt gæssene i en hønsegård, da han skulle indviges. Fordi han var et lys blandt folket, blev han også i overført betydning kaldt Morten Vægter, som tænder lys under himlen.

Forberedelser
Personalet skal indøve teaterstykket om, "Da lillenissen fik sig en lantene". Vi skal finde en "Morten", og forældrer, der har lyst til at hjælpe os med at bage sol-, måne- og stjernekager. Vi maler et maleri, som skal foldes til lanterner. Det skal have olie og tørre. I ugen efter efterårsferien vil vi om morgenen lave lanterner sammen med børnene. I ugerne op til festen synger vi sange om årstiden, om Morten og om alle de fine lanterner. Haven skal forvandles til et lyshav med lamper, fakler og bål.

Selve festen
Er en sen eftermiddag, så mørket når at falde på. Festen starter med teater. Derefter går vi rundt i haven og lyser med vores lanterne. Vi går en lille tur, mens vi synger vores sange. Til sidst samles vi i rundkreds på græsplænen og kalder på Morten, som giver børnene kagerne. Børnene får deres lanterner og en den lille pose med kager med sig hjem. 
 

Adventsfesten fejres den sidste fredag inden 1. søndag i advent.

Advent betyder: Komme. Vi lægger en stor spiralform af gran på gulvet i stuen. I midten af spiralen er der tændt et stort lys. Spiralen er billede på selv oplevelsen, mens man går ind, og fællesoplevelsen, når man går ud. Vi tænder vort lys ved verdens lys, og lader det skinne for andre.                

Forberedelser
Vi behøver meget gran til at lægge spiralen. Vi køber røde æbler, som vi dagen inden festen, sammen med børnene, pudser med pudseklude, til de skinner flot. De voksne sætter et lille lys i hvert æble. Vi får hvert år besøg af en ”troubadur” - en far til et barn, der for flere år siden gik i børnehaven – som spiller smuk musik på sin guitar, måske i år sammen med Thomas, Elias´ far, som spiller cello. Vi synger julens sange og sange om årstiden. Alle sange til denne fest er rolige, næsten meditative. Der bliver pyntet op til festdagen.                                          

Selve festen
Fra morgenstunden samles vi i garderoben. Lidt efter lidt kommer børnene ind i stuen, hvor der er en skøn sansemæssig oplevelse; duft af gran, smuk musik og det levende billede i form af spiralen med lyset i midten. Først viser en voksen, hvordan man skal gå ind i spiralen og tænde sit lille lys ved det store og sætte det i spiralen. Derefter er det børnene, der en efter en får det lille æblelys og selv går vejen ind i spiralen og ud igen, alt imens vi skiftevis synger og lytter til skøn musik. Til sidst er hele spiralformen oplyst i et lyshav, og i denne stemning får vi et eventyr om Maria, der væver en trøje til det lille jesusbarn, som skal komme. Til sidst får vi pebernødder og mandariner og nyder musik, duft, smag og det skønne syn af alle de tændte lys. Virkelig en sund og berigende sansemæssig oplevelse for børnene. Børnene får deres æble med lys med sig hjem.
 

Sidste børnehavedag i december.

Forberedelser til festen
Historien om, hvordan det lille jesusbarn kom til verden, er noget, som børnene umiddelbart kan forholde sig til og forbinde sig med. I hele december måned udgår sangleg til fordel for krybbespillet. Børnene bliver klædt ud som Josef og Maria, okse og æsel, værter og hyrder samt en masse englebørn, der hjælper til. Krybbespillet er et syngespil, og børnene glæder sig hver dag til at være noget i spillet. Derhjemme skal I bare sige, at de voksne i børnehaven ved bedst vedrørende roller! Vi holder nøje øje med rollefordelingen. Alle roller er lige vigtige.           

Selve festen
Til juleafslutningen byder børnehaven på dejlig cafestemning med hjemmebagte vafler, kaffe, the og saftevand. Børnene får deres årsproduktion af tegninger/malerier med hjem, en godtepose samt julegave til far og mor. Nogle år har vi en lille bazar, hvor forældrene kan købe små skønne ting med hjem til julen. 
 

Vi kalder denne dag; Helligtrekongerdagen. 

Forberedelsen
I ugen op til festen har vi omdøbt krybbespillet til Helligtrekongerspillet og byttet de tre hyrder ud med de tre Konger. Hver morgen spiller vi det på samme måde, som vi gør med krybbespillet. Vi dypper Helligtrekongerlys med børnene og synger om kongerne, der kommer med gaverne til det lille jesusbarn.

Selve dagen
Vi spiller Helligtrekongerspillet i højtidlig stemning. Vi dækker tre kongeborde, et i rødt, et i blåt og et i grønt. Helligtrekongerlyset, som børnene har dyppet, bliver bordets midte, og de fine glas med guldkant kommer frem. Så spiser vi festmåltidet sammen og runder af med en lille overraskelse; et lille stykke chokolade smukt indpakket i guldpapir.
 

Dag for dag mærker vi, hvordan lyset får mere og mere magt, og tusindvis af små spirer og nye begyndelser strækker sig mod solens stråler og minder os om forårets komme. Vi fornemmer alle, trods frost og kulde, forventningens glæde på denne årstid.

I børnehaven har vi valgt at forvandle fastelavnsfesten til en årstidsfest, en hyldest til naturen og alle dværge, gnomer, undiner, sylfider og alfer og ikke mindst til skovfolket, som alle hjælper til med at vække de små blomsterspirer. Vi vælger hvert år et tema for festen.

Forberedelser
I ugen op til festen vil vi sammen med jeres børn forberede os på forskellig vis. Vi synger fastelavns- og forårssange og fortæller eventyr, som inspirerer børnenes fantasi. Dagen inden festen vil vi voksne forvandle børnehaven i overensstemmelse med årets tema.

Selve festen
Børnene bliver en del af et eventyr, alt efter hvilken udklædning de har på.
F.eks: Moder Jord som har brug for hjælp fra alle de folk, dyr og væsner, der bor i skoven (Jordelementet) som bliver båret af vinden (Luftelementet), som svømmer i vandet (Vandelementet), eller som kan varme os (Iildelementet).

De fire riger skal arbejde sammen for at gøre klar til Prinsesse Forår, der er på vej i sin blomstersmykkede kane trukket af to sommerfugle.

Alle gæsterne vil blive budt velkommen og bliver præsenteret. Der vil være ét rige (vand, ild, jord eller luft) til alle gæsterne, og når man har fundet sit rige, vil Moder Jord fortælle om den opgave, de fire riger skal løse i fællesskab, for at det kan lykkedes at blive klar til Prinsesse Forår kommer.
 

Påsken i børnehaven fejrer vi udelukkende som en hyldest til naturen og dens opvågning.

Forberedelser
I ugerne op til festen synger vi sange om påskeharen, om æggene og om, at vi glæder os over, at foråret så småt er kommet. Vi fletter reder til påskeharen. Dagen før festen lægger alle børnene grøntsager i rederne til glæde for påskeharen og i håb om, at den så bliver så glad, at den lægger små påskeæg rundt omkring i haven. Vi maler æg i forårets farver, og vi planter karse.

Selve festen
Vi samles i Eventyrstuen omkring den store påskerede, hvor vi hører eventyret om påskeharen, der lægger påskeæg til børnene. Derefter går vi alle ud i haven for at se, om haren har spist grønsagerne, og om den har lagt æg til os.
 

Pinsen er en fest, som fejres 50 dage efter påskesøndag.

I biblen fremgår det, at helligånden kommer over menneskene, symboliseret i en hvid due (pinsefugl), i det øjeblik forstår alle mennesker hinanden og taler samme sprog (det åndelige fællesskab).  Festen er hvid og lysegrøn; den hvide farve er billede på Helligånden, renhed, det helbredende, og den lysegrønne farve er billede for alle nye begyndelser.

Forberedelse
I ugerne op til festen, filter vi sammen med børnene den lille hvide pinsefulgl. Vi synger sange om foråret og alle de små spiretoppe og om fuglene, der bygger reder.

Selve festen
Børnene møder spændte op i deres fine festtøj. Vi begynder fra morgenstunden kl. 9.00, hvor vi samler alle børn i ”Eventyrstuen” - som i dagens anledning er pyntet fint op i hvide og lysegrønne farver. Hvert barn kommer efter tur op til den voksne, der sidder ved et kar med vand og et stort tændt lys. Så får barnet et flydelys, som tændes ved det store lys og derpå forsigtigt bliver lagt i vandkarret. Efterhånden som alle børn og voksne har tændt deres flydelys, bliver vandkaret opfyldt af et lyshav - et meget smukt syn, som skaber en højtidlig og inderlig stemning, som alle børnene bliver grebet af (billede på fællesskabet). I den stemning fortæller vi eventyret om ”Den Hellige Kristofferus”. Derefter er det tid til at komme ud i haven og alle de små søde ”pinsefugle” skal selvfølgelig med. Vi synger alle vores pinsesange, imens børnene flyver med deres fugle. Efter leg i haven og vores festmåltid samles vi igen i Eventyrstuen (eller i haven, hvis vejret tillader det). Nu holder vi en lille ceremoni, hvor hvert barn finder den smukkeste buket i ”Blomsterhaven”, og giver den til et andet barn …

Afslutning på børnehaveåret og afslutningsfest for de børn, der skal videre i børnehaveklasse. Vi kalder denne fest for Rosernes Fest. 

Forberedelse
Alle børn får en bastkrans med hjem, som mor eller far skal hjælpe med at pynte med havens og markens blomster. Børnehaveklassebørnene øver sig på en ganske særlig sang, som de skal optræde med. Børnehaven bliver pyntet op til fest med roser og andre blomster. Vi beder om, at alle forældre medbringe kager, sandwiches m.v.

Selve festen
Børnene kommer glade og forventningsfulde i deres fineste festtøj og med blomsterkrans på hovedet. Vi samles alle, både børn og voksne, og indleder dagen med sommersange og sangleg. Derefter holder vi en lille højtidlig stund for de børn, der skal videre i børnehaveklasse. Dagen afrundes festligt med det store kagebord samt lystige toner fra vores spillemand.
 

Alle årstidsfesterne fra høst til jul har sin modpol, sin spejling i årstidsfesterne fra jul til sommer (helhed og genkendelse).